
"Sylvias venner", idrætsklubbens støtteforening, "sejler"
på forskellige ruter rundt i sognet søndagen før fastelavn.
Fastelavnsbåden er en gammel tradition, som vi har holdt
i live siden 1920'erne (om end med lange pauser).
Hovedformålet er at samle penge ind til idrætsarbejdet, men
både "søfolkene" og alle vi andre får en oplevelse ud af det.
Mandskabet består af kaptajn, styrmand, bådsmand, en flok
menige matroser, én eller flere musikere, en klovn og en
dummepeter. De sidstnævnte løber til folks døre med
raslebøssen. Og så bliver der ellers sunget - og måske også
drukket lidt - i dagens løb.
Ud over dette er foreningen arrangør af byfesten og et årligt
"Open by Night"-arrangement.
Fmd. Kristian Kjeldsen - tlf. 29869167
Mail: kristiankjeldsen@outlook.dk
