Vi har her en typisk, forholdsvis stor
landsbykirke, hvis ældste dele er fra før 1100. Den knejser øverst på bakken midt i byen, omgivet af en særdeles velholdt kirkegård.

Her findes også en gravhøj, som endnu ikke er undersøgt til bunds, samt en runesten fra vikingetiden.

Det mest specielle inventar er den store sandstensportal ved norddøren - fra den tid hvor godsejerne på Nørlund satte deres præg på kirken og også blev lagt i gravkapellet, når de døde.

Både i kirken og i præstegården afholdes gennem året en del musikalske arrangementer. Menighedsrådet deltager også i afholdelse af sangaftener og holder "skumringstimer" på skolen med gode foredragsholdere.

Se meget mere på menighedsrådets hjemmeside